mandag den 28. december 2009

Projects for New York’s Waterfron

MoMA and P.S.1 Contemporary Art Center joined forces to address one of the most urgent challenges facing the nation’s largest city: sea-level rise resulting from global climate change. Though the national debate on infrastructure is currently focused on “shovel-ready” projects that will stimulate the economy, we now have an important opportunity to foster new research and fresh thinking about the use of New York City's harbor and coastline. As in past economic recessions, construction has slowed dramatically in New York, and much of the city’s remarkable pool of architectural talent is available to focus on innovation.



An architects-in-residence program at P.S.1 (November 16, 2009–January 8, 2010) brings together five interdisciplinary teams, including Architecture Research Office (ARO), to re-envision the coastlines of New York and New Jersey around New York Harbor and to imagine new ways to occupy the harbor itself with adaptive “soft” infrastructures that are sympathetic to the needs of a sound ecology. These creative solutions are intended to dramatically change our relationship to one of the city’s great open spaces.



This installation presents the proposals developed during the architects-in-residence program, including a wide array of models, drawings, and analytical materials.
Første udkast til min del af projektet.
Som assistent hos Mark Dion har jeg sammen med tre andre fået til opgave at samarbejde med arkitektfirmaet Matthew Baird Architects og gi' vores version // idé på hvad der kunne gøres ved en specifik del af det området som er blevet uddelt arkitektfirmaet.

Området vi arbejder med, ligger syd for Jersey City i NJ. En stor del af dette industriområde, som er på størrelse med det sydlige Manhattan. Det inkludere en lang kystlinje med to enorme container-dokke som strækker sig tre km. ud i Hudson floden fra NJs kyst, og et stort område dækket af olietanke. Det meste af dette område har stor betydning for New York og omegns shipping-industri.

Min idé tager sit udgangspunkt i disse olietankende som i løbet af ca. 50 år vil være i risiko-zonen for en forhøjet vandstand i kølvandet på den globaleopvarming, og derfor vil man flytte hele denne industri til ny land.
Hver tank sit landbrug. En forstilling om den romantiske bondegård med kør, heste, får og egne lille have på toppen. Sit eget private biogas anlæg som kan producerer gødning og brændsel til export.
Formålet er at producerer store mængder af frugt, grønt, kød, mælk og osv. på et forholdsvis lille grundareal. Der vil efterhånden blive skabt et netværk disse lodrette gårde som vil være i stand til at trække sin del af landbruget ind i byen og minske transport problematikken.