Rapport fra andet Eksperiment med Brunalger. Dato 28 sept. 2009. Det er opstillingens fjerde dag.
Referat af forrige gang: I fredags (25. sept) blev forsøget på at pode en brunalge fast til en Coca Cola flaske sat i gang. Colaflasken blev ridset og slebet med sandpapir for at give overfladen nogle jævnheder. Dernæst blev algen klipptn af en stenen, den blev klippet ved stenens overflade. Jeg har brugt isoleringstape til at holde algen fast til colaflasken. Det er meningen at efter en uges tids, tager jeg tapen af og algen har klæbet (podet) sig til flasken.
Billeder fra d. 28. og 25. september
Formålet: er at påvise at amindelige brunalger, som vokser i danske farande såvel som Stillehavet, kan gro på syntetiske overflader, altså plastic som det findes i Stillehavsplamagerne.
Foreløbige udvikling: Jeg har skiftet algerne fra den første kasse til en større, installeret et springvand (til at ilte vandet) samt en akvarielampe. Mit håb er at lampen og den intense iltning, der manlgede ved Eksperiment nr. 1, vil optræppe fotosyntesen.
Da det hele sker på mit værksted, som ikke er et laboratorie, er jeg allerede begyndt at mærke begrænsningerne stramme sig ind. De forhåndenværende værktøjer er lånte, eller ting jeg allerede havde, og kan vise sig at være utilstrækkelige. Samtidig har jeg ikke nogen værktøjer til analyse af vandkvaliteten (og ville heller ikke vide hvordan man brugte disse). Men min holdning er at fortsætte fra hvor jeg er nu, så tiden vil vise hvordan det kommer til at foregå.
Colaflasken er af en plastictype Polyetylentereftalat, forkortet PET, dette er en relativ ugiftig type, selvom der dog er sået tvivl om at den udskiller BPA som optages af menneskekroppen, når man drikker af flasken. Om dette sker med brunalgerne og hvad det gør ved dem, har jeg ikke kunnet finde noget om.
Foreløbig konklusion: Brunalgen ser ud til at klare sig godt, jeg tror det forhøjede lysniveau og iltning tjener til gode formål. Der er stadig små tanglopper i vandet, fra Eksperiment nr 1., hvilket er et sundhedstegn også for algerne.
Referat af forrige gang: I fredags (25. sept) blev forsøget på at pode en brunalge fast til en Coca Cola flaske sat i gang. Colaflasken blev ridset og slebet med sandpapir for at give overfladen nogle jævnheder. Dernæst blev algen klipptn af en stenen, den blev klippet ved stenens overflade. Jeg har brugt isoleringstape til at holde algen fast til colaflasken. Det er meningen at efter en uges tids, tager jeg tapen af og algen har klæbet (podet) sig til flasken.
Billeder fra d. 28. og 25. september
Formålet: er at påvise at amindelige brunalger, som vokser i danske farande såvel som Stillehavet, kan gro på syntetiske overflader, altså plastic som det findes i Stillehavsplamagerne.
Foreløbige udvikling: Jeg har skiftet algerne fra den første kasse til en større, installeret et springvand (til at ilte vandet) samt en akvarielampe. Mit håb er at lampen og den intense iltning, der manlgede ved Eksperiment nr. 1, vil optræppe fotosyntesen.
Da det hele sker på mit værksted, som ikke er et laboratorie, er jeg allerede begyndt at mærke begrænsningerne stramme sig ind. De forhåndenværende værktøjer er lånte, eller ting jeg allerede havde, og kan vise sig at være utilstrækkelige. Samtidig har jeg ikke nogen værktøjer til analyse af vandkvaliteten (og ville heller ikke vide hvordan man brugte disse). Men min holdning er at fortsætte fra hvor jeg er nu, så tiden vil vise hvordan det kommer til at foregå.
Colaflasken er af en plastictype Polyetylentereftalat, forkortet PET, dette er en relativ ugiftig type, selvom der dog er sået tvivl om at den udskiller BPA som optages af menneskekroppen, når man drikker af flasken. Om dette sker med brunalgerne og hvad det gør ved dem, har jeg ikke kunnet finde noget om.
Foreløbig konklusion: Brunalgen ser ud til at klare sig godt, jeg tror det forhøjede lysniveau og iltning tjener til gode formål. Der er stadig små tanglopper i vandet, fra Eksperiment nr 1., hvilket er et sundhedstegn også for algerne.
