Projects for New York’s Waterfron

MoMA and P.S.1 Contemporary Art Center joined forces to address one of the most urgent challenges facing the nation’s largest city: sea-level rise resulting from global climate change. Though the national debate on infrastructure is currently focused on “shovel-ready” projects that will stimulate the economy, we now have an important opportunity to foster new research and fresh thinking about the use of New York City's harbor and coastline. As in past economic recessions, construction has slowed dramatically in New York, and much of the city’s remarkable pool of architectural talent is available to focus on innovation.



An architects-in-residence program at P.S.1 (November 16, 2009–January 8, 2010) brings together five interdisciplinary teams, including Architecture Research Office (ARO), to re-envision the coastlines of New York and New Jersey around New York Harbor and to imagine new ways to occupy the harbor itself with adaptive “soft” infrastructures that are sympathetic to the needs of a sound ecology. These creative solutions are intended to dramatically change our relationship to one of the city’s great open spaces.



This installation presents the proposals developed during the architects-in-residence program, including a wide array of models, drawings, and analytical materials.
Første udkast til min del af projektet.
Som assistent hos Mark Dion har jeg sammen med tre andre fået til opgave at samarbejde med arkitektfirmaet Matthew Baird Architects og gi' vores version // idé på hvad der kunne gøres ved en specifik del af det området som er blevet uddelt arkitektfirmaet.

Området vi arbejder med, ligger syd for Jersey City i NJ. En stor del af dette industriområde, som er på størrelse med det sydlige Manhattan. Det inkludere en lang kystlinje med to enorme container-dokke som strækker sig tre km. ud i Hudson floden fra NJs kyst, og et stort område dækket af olietanke. Det meste af dette område har stor betydning for New York og omegns shipping-industri.

Min idé tager sit udgangspunkt i disse olietankende som i løbet af ca. 50 år vil være i risiko-zonen for en forhøjet vandstand i kølvandet på den globaleopvarming, og derfor vil man flytte hele denne industri til ny land.
Hver tank sit landbrug. En forstilling om den romantiske bondegård med kør, heste, får og egne lille have på toppen. Sit eget private biogas anlæg som kan producerer gødning og brændsel til export.
Formålet er at producerer store mængder af frugt, grønt, kød, mælk og osv. på et forholdsvis lille grundareal. Der vil efterhånden blive skabt et netværk disse lodrette gårde som vil være i stand til at trække sin del af landbruget ind i byen og minske transport problematikken.

Mu (lost continent)

Efter at ha' fundet Mu det ikke eksisterne kontinent, og lige skimtet denne skrøne ganske kort fik jeg den tanke at det kunne være navnet for vores projekt. Synes selv det passer ret godt og det ville være meget godt at få et navn på projektet.
Der udover faldt Mikkel og jeg i snak med en gallerist, som sammen med en del andre arbejder med denne plastik suppe. Projektet hedder Project Vortex og handler mere eller mindre om at samle penge og viden ind til at få fjernet suppen. Hjemmesiden er ikke helt oppe at kører endnu da det også er i opstartsfasen, men tænkte der ville være guldkorn at hente sendere, selv om vi jo arbejder i en lidt anden retning, angående problemet.

Skralde øen, update

Jeg snublede over denne hjemmeside om en ekspedition til den ene af skralde-øerne. Jeg skrev til adressen i bunden af siden og spurgte hvordan det var og om de havde fundet nogen alger der voksede på plasticen.

Rapport 2, på algeforsøg nr. 2

18/10 - 2009

Foreløbig status: Det er efter to forsøg nu ikke lykkedes brunalgen at vokse sig fast på flasken.

Analyse: Der kan, for mig at se, være tre grunde til dette enten; 1. har algen de forkerte forhold - tanglopperne er voksede til dobbelt størrelse, vandet lugter ikke surt, temperaturen er ca. 18 grader, der er masser af ilt og lys, så jeg kan ikke se hvad der mangler, måske gødning. Eller: 2. brunalgen kan ikke tåle at blive skåret/plukket af stenen, eller også er den simpelt hen ikke i stand til at hæfte sig på ny. Eller: 3. der er stoffer i colaflasken som det ikke er muligt for algen at gro på, som den måske endda prøver at støde fra sig, skilde sig af med. Jeg har nu læst flere steder, bl.a. "Cradle to Cradle" af McDonough og Braungart om at PET plastic typen også indeholder andre tilsætningsstoffer, som optages i menneskekroppen.

Foreløbig konklusion: Jeg hælder helt naturligt til mulighed 3 i analysen, fordi at algerne indtil videre har vist sig modstandsdygtige og villige til at gro under ret forskellige forhold, og iøvrigt før er set gro på diverse overflader, som ikke er sten på havbunden. Altså virker det ikke til at en almindelig algeart kan gro direkte på plastic.

Kommentar til rapport 2, 25 - 10 -09: Jeg læste i "Alger i naturen og i Laboratoriet", af Tyge Christensen, om indssmeltning og udstrygning på agar, som er et underlag man normalt planter alge-sporer i. Agar indeholder næringstoffer, og jeg mistænker at disse næringstoffer ikke er mulige på plastic overflade. Der er derfor grund til at konkludere at Algeforsøg 2 er mislykket. Jeg vender tilbage om dette i en senere rapprot, da jeg gerne vil teste yderligere på algeforsøget.

Et maskinskrevet svar fra Søren Ulrik Thomsen, på baggrund af vores invitation om et lille samarbejde.

'

Alge Eksperiment nr 2

Rapport fra andet Eksperiment med Brunalger. Dato 28 sept. 2009. Det er opstillingens fjerde dag.

Referat af forrige gang: I fredags (25. sept) blev forsøget på at pode en brunalge fast til en Coca Cola flaske sat i gang. Colaflasken blev ridset og slebet med sandpapir for at give overfladen nogle jævnheder. Dernæst blev algen klipptn af en stenen, den blev klippet ved stenens overflade. Jeg har brugt isoleringstape til at holde algen fast til colaflasken. Det er meningen at efter en uges tids, tager jeg tapen af og algen har klæbet (podet) sig til flasken.

Billeder fra d. 28. og 25. september

Formålet: er at påvise at amindelige brunalger, som vokser i danske farande såvel som Stillehavet, kan gro på syntetiske overflader, altså plastic som det findes i Stillehavsplamagerne.

Foreløbige udvikling: Jeg har skiftet algerne fra den første kasse til en større, installeret et springvand (til at ilte vandet) samt en akvarielampe. Mit håb er at lampen og den intense iltning, der manlgede ved Eksperiment nr. 1, vil optræppe fotosyntesen.

Da det hele sker på mit værksted, som ikke er et laboratorie, er jeg allerede begyndt at mærke begrænsningerne stramme sig ind. De forhåndenværende værktøjer er lånte, eller ting jeg allerede havde, og kan vise sig at være utilstrækkelige. Samtidig har jeg ikke nogen værktøjer til analyse af vandkvaliteten (og ville heller ikke vide hvordan man brugte disse). Men min holdning er at fortsætte fra hvor jeg er nu, så tiden vil vise hvordan det kommer til at foregå.

Colaflasken er af en plastictype Polyetylentereftalat, forkortet PET, dette er en relativ ugiftig type, selvom der dog er sået tvivl om at den udskiller BPA som optages af menneskekroppen, når man drikker af flasken. Om dette sker med brunalgerne og hvad det gør ved dem, har jeg ikke kunnet finde noget om.

Foreløbig konklusion: Brunalgen ser ud til at klare sig godt, jeg tror det forhøjede lysniveau og iltning tjener til gode formål. Der er stadig små tanglopper i vandet, fra Eksperiment nr 1., hvilket er et sundhedstegn også for algerne.

Jeg skimmede lige Nørreport-pdf'en, og skrev noget ned som jeg selv synes virker for mig. Håber det ikke er for meget.

Betjent Kreativ

Noget vi kunne tænkes at forstyrre?

Field Work - første forsøg til Ø-Projektet

Billeddokumentation fra en afhentning samt podning af Brunalger i et stk flamenco.
Det første forsøg på at lave en model til en metode hvormed man kan lave nyt fastland. Ideen er, at hvis man dropper stykker af flamenco med indpodede brunalger over et område med tæt forekomst af plastaffald, vil algerne over en årrække spræde sig til resten af plast-frakmenterne, og på den måde skabe et "net". Efter yderligere år vil det tykke net af alger begynde at kompostere og danne grundlag for landjordsvegetation; først plantearter man hyppigt ser i vandkanterne såsom siv, senere, når grunden er blevet mere fast vil man også kunne dyrke affgrøder af forskellig art. Selvfølgelig vil den hyppigste afgrød (og kilde til føde) stadig være: brunalger. Det er i den sidste fase, at det nye land vil være sikkert at bevæge sig på for en given, ny befolkningsgruppe.

Skralde Ø scanning

Her er scanningerne af afsnittet om trash island fra "Toolbox for sustainable city living"

Nogle tanker jeg gjorde mig da jeg så udstillingen på Louisiana:

Fremtidens Arkitektur er Grøn!Læs dem her

Highline Park NYC

Highline Park er et byforskønnelses projekt i et af New Yorks dyreste områder. Det er en gammel industrilinie, som fragtede fra havneområdet og ind til de gamle haller (der primært nu er taxagarager og gallerier og kontorer). Sammen med havnen er Highline en del af en process, der omformer efterladenskaber, fra da industrialiseringen havde sit centrum i byerne, til et mere almennyttigt, fritidsbaseret, formål. (se gentrification)

Price havde dette her forslag til noget andet engang, som et alternativ.

Cedric Price

Jeg læste en bog om Cedric Price; 'The Square book'
Bogen var god, men lidt svært at gengive, så kan bare anbefale den.
Her er dog en tegning vi kan bruge til vores Ø-projekt
En tekst af Reyner Banham om Price
Og her et godt citat fra bogen:
"The architect/planner must exercise all his expertise, on being asked for artefactual conditioning, on the relevance of or necessity for doing anything at all. (The best technical advice may be that rather than build a house your client should leave his wife)..."
Cedric Price

45

Det her er sgu' også til at få lange nosser af. men på den seje måde.
45 kunstige øer.

CO2 live

Hey Boys!

Den her side er meget sjov at stene over.
Men bliver helt underlig ved tanken om at det ikke stopper når man går væk fra linket.

Brasiliá

Det her projekt kan måske refererer til vores utopiske ø-projekt.
Brasiliá er hovedstaden i Brasilien. Den blev bygget på 41 mdr. fra 1954 -1960.
Oprendeligt er den designet til 500,000 indbyggere, af Oscar Niemeyer men har formeret sig til ca. 2,5 mill indb., ved hjælp af satelitbyer.
Den ligger ca. 1000 km fra nogen anden storby, som er det der gør den til et intrassant indslag. Den er altså bygget op fra ingenting i ingenting.

STUDIETUR #1

Fredag d. 17/4.09 : afgang fra København kl. ca. 17.30.
Mål : Neeltje Jans - Delta Park. ca. 1050 km.
Med en god stabil fart, kørte vi mod holland via fyn og derefter den tyske autobarn.
En time efter midnat holdt vi en sove pause. At sove i en smart og hurtig WV er ikke sjovt, men parkeringspladsen uden for Aldi var stille og rolig.
Afgang fra Aldi kl. ca. 6. ankomst til Delta Park kl. 11.

Her så vi ting, vi aldrig troede vi skulle se.

introducing: "summer of escape"

Lige lidt Utopihistorie

Vi havde lidt om Lebensreform bevægelser (fra 1890).
Det er meget godt i forhold til at lave nye samfund osv.
Stephan Dillemuth har en hjemmeside med en masse research.
Jeg har mine noter fra Stephans oplæg her.
Håber det er til at følge med i.

Skraldeøen!

Wikipedia er altid vores ven

Det var spændende at snakke om forgængelighed.
(I forhold til at ting ikke forgår i rummet)

Robert Smithson har snakket om det,
at alting (på jorden) en dag bliver fladt.
Det er noget man kan tænke når man kigger på landskabet/byen.

Vores idé med at hælde hurtigtørrende cement i suppen,
kan også tænkes i forhold til at skabe land.
Det vil sige nye autonome stater/utopier.
De passer til de flexible krav, der stilles til vores liv,
da de kan flyttes rundt, og formes om.
Jeg tror der er salg i lortet!

great pacific garbage patch

skraldeøen...

Lidt om OL i London 2012.
Har kigget lidt på noget af det og vi fik en tour i området omkring byggepladsen tilbage i uge 9. Fandt en interessant beskrivelse af materialerne til det store stadium på Wikipedia.
Kort fortalt, er planen at bygge stadiummet i moduler, så det kan skifte størrelse.
Peter Cook fra Archigram skal være med inde over når de bygger modulerne, så man kommer til at tænke på deres Plug In City. Anthony Iles, som viste os rundt har også skrevet en tekst om udviklingen omkring byggeriet, hvor han bl.a. kommer ind på Cedric Price's Fun Palace idé fra tresserne.

Der er nogle små fine ting i det her hæfte. Småt men godt.
"Arkitektur og infrastruktur alene skaber ikke beboelige og offentlige rum. Det gør dens brugere."
Den ligger på din skole Mikkel. Måske du ku' ta' en til dig og Byskov.
Woopwoop

OK boys. Her er den første collage til bloggen om roskilde projeket.